Hovedbibliotekets Weblog

Her kan du læse og kommentere på de ting, der sker på Hovedbiblioteket

Posts Tagged ‘IT’

IT-introduktioner på Hovedbiblioteket i marts

Skrevet af Hovedbiblioteket på februar 23, 2009

ithelp

Hver mandag kl. 16.00-17.30 i foråret tilbyder Hovedbiblioteket en række gratis it-introduktioner inden for forskellige emner. I marts er der bl.a. introduktioner i gaming på nettet, billedbehandling og internet for alle.

Introduktionerne er grundlæggende med oplæg og øvelser. En introduktion varer ca. 1½ time og foregår i Undervisningslokalet på Hovedbiblioteket.

Tilmelding er ikke nødvendig, men i tilfælde af for mange fremmødte gælder først-til-mølle princippet. Der er plads til 12 pr. gang.

Internet for alle
Introduktionen beskriver internettets muligheder, hvordan det bruges og giver eks. på spændende og sjove steder, du kan besøge på nettet.
Forudsætninger: Du skal kunne bruge tastatur og mus.
Mandag 2. marts kl. 16.00-17.30.

Gaming på nettet
Inspiration til mindre spil på nettet.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 9. marts kl. 16.00-17.30.

Billedbehandling
Gennemgang af hvordan man overfører sine billeder samt simpel redigering af billeder. Der vil blive taget udgangspunkt i Picasa.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 16. marts kl. 16.00-17.30.

Google som harddisk
Introduktionen sætter fokus på mulighederne i Google dokumenter og vil vise tekstbehandling og regneark funktionen.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 23. marts kl. 16.00-17.30.

Slægtsforskning for begyndere
Introduktion til søgemuligheder via Lokalhistorisk Samlings hjemmeside for nye slægtsforskere.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 30. marts kl. 16.00-17.30.
For yderligere information: http://www.aakb.dk/sw114763.asp eller kontakt Kirstine Jakobsen på kij@aarhus.dk eller 89409256.

 

Med venlig hilsen
Kirstine Jakobsen

Lagt i IT, Pressemeddelelser | Mærket: , | Leave a Comment »

Lyst til at lære nyt eller blive inspireret?

Skrevet af Hovedbiblioteket på januar 7, 2009

Hver mandag kl. 16.00-17.30 i foråret tilbyder Hovedbiblioteket en række gratis it-introduktioner inden for forskellige emner. I januar/februar er der bl.a. introduktioner i sociale netværk, netlydbog.dk og internet for alle.

Introduktionerne er grundlæggende med oplæg og øvelser. En introduktion varer ca. 1½ time og foregår i undervisningslokalet på Hovedbiblioteket.

Tilmelding er ikke nødvendig, men i tilfælde af for mange fremmødte gælder først-til-mølle princippet. Der er plads til 12 pr. gang.

Bibliotekets base og bibliotek.dk
Du vil lære at afgrænse søgninger og lære om lånerstatus.
Bibliotek.dk vil også blive gennemgået – en landsdækkende database over bøger, cd’er m.m., der findes på de danske biblioteker.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 19. januar kl. 16.00-17.30

Sociale netværk på nettet
En større og større del af den tid, folk bruger på nettet, går med at oprette profiler og finde venner på mange forskellige netværk. Hvad er attraktionen, og hvad kan disse tjenester bruges til?
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 26. januar kl. 16.00-17.30

Internet for alle
Introduktionen beskriver internettets muligheder, hvordan det bruges og giver eks. på spændende og sjove steder, du kan besøge på nettet.
Forudsætninger: Du skal kunne bruge tastatur og mus.
Mandag 2. februar kl. 16.00-17.30

Netlydbog.dk
Dit digitale lydbogsbibliotek på internettet, hvor du kan hente lydbøger til gratis download.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 16. februar kl. 16.00-17.30

E-mail
I introduktionen lærer du at oprette en e-mail konto, at sende og modtage e-mails, at vedhæfte filer og oprette kontaktpersoner.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 23. februar kl. 16.00-17.30

 

For yderligere information: http://www.aakb.dk/sw114763.asp
eller kontakt Kirstine Jakobsen på kij@aarhus.dk eller 8940 9256.

 

Med venlig hilsen

Kirstine Jakobsen
Bibliotekar

Lagt i IT, Pressemeddelelser | Mærket: , | Leave a Comment »

Lær noget nyt på Hovedbiblioteket

Skrevet af Hovedbiblioteket på oktober 27, 2008

Hver mandag kl. 16.00-17.30 tilbyder Hovedbiblioteket en række gratis it-introduktioner inden for forskellige emner. I november kan du blive klogere på internettet og dets muligheder, lære om grundlæggende billedbehandling, blive bedre til at søge med Google og Bibliotekernes Netguide samt blive introduceret til portalen Borger.dk.

Introduktionerne er grundlæggende med oplæg og øvelser. En introduktion varer ca. 1½ time og foregår i Undervisningslokalet på Hovedbiblioteket.

Tilmelding er ikke nødvendig, men i tilfælde af for mange fremmødte gælder først-til-mølle princippet.

Internet for alle
Introduktionen beskriver internettets muligheder, hvordan det bruges og giver eks. på spændende og sjove steder, du kan besøge på nettet.
Forudsætninger: Du skal kunne bruge tastatur og mus.
Mandag 3. november kl. 16.00-17.30

Billedbehandling
Gennemgang af hvordan man overfører sine billeder samt simpel redigering af billeder. Det vil primært være i programmerne; Windows Picture Manager, Picasa og Irfanview.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc, samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 10. november kl. 16.00-17.30

Google og Bibliotekernes Netguide
En indføring i Googles opbygning samt simpel og avanceret søgning. Desuden vil Bibliotekernes Netguide blive præsenteret.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc, samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 17. november kl. 16.00-17.30

Borger.dk
Borger.dk giver dig adgang til informationer om det offentlige Danmark. Selvbetjeningsmulighederne og informationssøgningen på siden vil blive gennemgået.
Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en pc, samt kunne bruge de grundlæggende funktioner på internettet.
Mandag 24. november kl. 16.00-17.30

For yderligere information:
http://www.aakb.dk/sw114763.asp eller kontakt Kirstine Jakobsen på kij@aarhus.dk eller 8940 9231

 

Med venlig hilsen

Kirstine Jakobsen

Lagt i IT, Pressemeddelelser | Mærket: , | Leave a Comment »

Prominent besøg til workshop om ”Mit liv online”

Skrevet af Hovedbiblioteket på oktober 2, 2008

Lav en kortfilm eller en videoblog om dit liv online og deltag i konkurrencen om en iPod nano.

Hovedbibliotekets ungdomsprojekt Mindspot afholder i samarbejde med Cyberhus workshoppen ”Mit liv online” for unge mellem 12 og 17 år. Det sker mandag 6. oktober 2008 kl. 15-17 i forhallen på Hovedbiblioteket.

Vi giver gode råd om, hvordan man færdes sikkert på internettet og undervisning i, hvordan man laver kortfilm, videoblogs og bruger gode billed- og videoredigeringsprogrammer.

Men det er ikke det vildeste!

Vi har sikret os et par prominente sikkerhedsagenter i form af skuespillerne Paw Henriksen (bl.a. kendt fra Krøniken og Anna Phil) og Sofie Stougaard (bl.a. kendt fra Langt fra Las Vegas og Nikolaj og Julie), som ankommer kl. 16 og sørger for, at alle kommer ”sikkert” hjem.

Workshoppen er en del af Videnskabsministeriets landsdækkende kampagne Netsikker nu!, som i år bl.a. sætter fokus på den hastige stigning i brugen af online netværkstjenester og en stadig stigende tendens til at dele ud af personfølsomme data på nettet.

Læs mere om sikkerhedsagenterne, se kampagnefilm og blogs, deltag i konkurrencer og få gode råd på Netsikker nu!s hjemmeside www.netsikkernu.dk

For yderligere oplysninger:

Benjamin Christensen
Cyberhus
Mail: benjamin@cyberhus.dk
Telefon: 86370400

Annie Christensen
Mindspot, Hovedbiblioteket i Århus
Mail: ach@aarhus.dk
Telefon: 89409222

Lagt i Arrangementer, IT, Mindspot, Pressemeddelelser | Mærket: , , , | Leave a Comment »

Hovedbiblioteket indretter nyt Supportpunkt

Skrevet af Hovedbiblioteket på september 25, 2008

1. september åbnede Hovedbibliotekets nye Supportpunkt i faglitteratur. Hvis du undrer dig over, hvad det er, skal du bare læse videre. Vores bibliotekarer er alsidige og stiller dugfriske kompetencer til rådighed, når de yder support til selv de nyeste IT-relaterede spørgsmål.

Navnet i sig selv afslører selvfølgelig, hvad den nye afdeling overordnet står for. Det er stedet, hvor borgerne kan komme hen for at få support. Fordi vi rigtig gerne vil hjælpe vores borgere til at få endnu mere ud af deres besøg på Hovedbiblioteket, stiller vi os altid til rådighed. Og vi har tilegnet os nye kompetencer til formålet.

Supportpunktet fungerer som vejledning i vores afdeling for faglitteratur, hvor den besøgende i samspil med vores medarbejdere finder frem til det ønskede resultat.

Hvad er det så specifikt, man kan få support til?

Vores bibliotekarer udvikler konstant deres kompetencer, og fra i ”gamle dage” mest at yde hjælp til at finde bøger er de nu godt med fremme på IT-vognen. Faktisk har de gennemgået lidt af en transformation.

Bibliotekarerne nyder de mange forskellige udfordringer, og her følger en liste over nogle af de ting, vi har i tankerne, de kan hjælpe med:

• Oprettelse af e-mail
• At blive bedre til at udnytte de mange søgemuligheder i vores biblioteksbase
• At lære at navigere i de mange databaser, vi har til rådighed (f.eks. Infomedia)
• Oprettelse af blog og andet Web 2.0
• Indscanning dokumenter og billeder på vores nye scanner
• Arbejde med billedbehandling
• Traditionel bibliotekarhjælp

Der er dog ingen spørgsmål eller udfordringer, vi ikke tager imod, og vi kan yde support til mange flere ting end de ovenstående – så bare spørg!

Med venlig hilsen
Erling Lykke
Teamleder
Tlf: 89 40 92 38, mobil: 40 43 39 98

Lagt i IT, Pressemeddelelser | Mærket: , | 1 Kommentar »