Fredag 13. marts 1896 døde et stort antal mennesker i Mølleparken.
I år er det 113 år siden. Det betyder jo ingenting… vel? Tør du besøge Hovedbiblioteket efter lukketid fredag 13. marts kl. 20.00-00.30…

Hovedbiblioteket ligger i Mølleparken. I gamle dage lå her en mølle. Biblioteket er et fredeligt sted, sådan er det ikke i en mølle. Her er larm, sten der kører rundt, knuser og maser til bittesmå bidder. Møllen tager sig ikke af, om det er frø, fingre, rug eller rygrad, den gumler på. Og i larmen er der ingen, der kan høre dine skrig…
Du tror, at du kender Hovedbiblioteket. Men gør du virkelig det? Har du været rundt i krinkelkrogene? Kender du historierne? Ved du, hvor den gamle møller døde? Vil du opklare et mord? Læs mere på mindspot.dk eller eidolon.dk
Arrangementet finder sted på Hovedbiblioteket fredag d. 13. marts kl. 20.00-00.30 og er et samarbejde mellem Hovedbibliotekets ungdomsprojekt Mindspot og rollespilsforeningen Eidolon.
Mindspot er støttet af Biblioteksstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.
For yderligere information kontakt Michael Høyer-Nielsen mhn@aarhus.dk eller Kirstine Jacobsen kij@aarhus.dk eller 89 40 92 33.
Med venlig hilsen
Michael Høyer-Nielsen














